I gamle dage - dengang der endnu var heste til - skulle bonden sørge for, at føllene kunne blive til kraftige dyr, som kunne trække en plov eller måske en bryggevogn efter sig.
Lod han da føllet spænde for ploven, for at det i tide kunne lære den verden at kende, som det skulle ud i, når det var blevet en "rigtig" hest?
Nej! Han lod det springe omkring på marken og dér nyde alle et føls fordele. Det måtte hoppe og lege hele dagen lang og drikke mælk hos sin mor.
Først når det var blevet en udvokset hest, fik det seletøj på.
Nu vidste bonden, at det var stærkt nok til at arbejde, fordi det havde fået lov at lege, mens det var føl.
Når han såede sit korn på marken, gravede han det så af og til op for at se, hvor meget det var groet nede under jorden?
Nej! Han lod det vokse i tillid til, at naturens egne kræfter sørgede for, at kornet kom op.
*
Da vi i dag har fjernet os så meget fra et naturligt forhold til vore omgivelser, og dermed også til vore børn, kan disse sammenligninger måske sætte nye tanker i sving.
Og det er sådanne nye tanker, Rudolf Steriner-børnehaverne bygger på.
*
Overalt lyder råbet om at udvikle barnet intelligensmælssigt før skolealderen, fordi man har opdaget, at det lille barn har uanede muligheder i sig for indlæring.
Men hvem tænker på, at man ved at presse barnets naturlige udvikling kunstigt frem, måske ødelægger kræfter i det, som det skulle bruge til andet end forstandsmæssig udvikling i en tidlig alder?
_______________________