Om Askelæ
Askelæ er godkendt til at have op til 25 børn i børnehaven. Ethvert barn mellem 3 og 6 år kan optages i børnehaven uden hensyn til forældrenes livsindstilling. Det forventes dog at alle forældre har informeret sig om Rudolf Steiner Pædagogikken og har haft en samtale i børnehaven eller været med til et af børnehavens informations-møder og synes, at Rudolf Steiner pædagogikken lyder rigtigt og godt for deres familie/barn.
Barnet kan starte i Askelæ i begyndelsen af den måned hvor det fylder 3 år.
Ansatte
Vi er i alt 5 fastansatte personaler i børnehaven. Af disse personer er 4 ansat i pædagogstillinger, og den femte person er ansat som pædagogmedhjælper. Desuden har vi ofte periodevis anden medhjælp tilknyttet børnehaven i form af en person i f.eks. jobtræning eller praktik.