Værdier og grundlag

I gamle dage – dengang der endnu var heste til – skulle bonden sørge for, at føllene kunne blive til kraftige dyr, som kunne trække en plov eller måske en bryggevogn efter sig.

Lod han da føllet spænde for ploven, for at det i tide kunne lære den verden at kende, som det skulle ud i, når det var blevet en “rigtig” hest?

Nej! Han lod det springe omkring på marken og dér nyde alle et føls fordele. Det måtte hoppe og lege hele dagen lang og drikke mælk hos sin mor.

Først når det var blevet en udvokset hest, fik det seletøj på.

Nu vidste bonden, at det var stærkt nok til at arbejde, fordi det havde fået lov at lege, mens det var føl.

Når han såede sit korn på marken, gravede han det så af og til op for at se, hvor meget det var groet nede under jorden?

Nej! Han lod det vokse i tillid til, at naturens egne kræfter sørgede for, at kornet kom op.

To væsentlige
Tanker i pædagogikken

At barnet oplever at børnehaven ligner et hjem  

Børnene har mulighed for at være med i daglige gøremål som har mening og betydning for helhedens vel. Da oplever de glæden ved at efterligne og være en vigtig del i fællesskabet.

Vi laver mad, vi spiser, vi reparerer ting der er i stykker, slår græs, rydder op og så videre.

At barnet oplever rytmer  

Vi finder i børnehaven både en daglig, ugentlig og årlig rytme. Børnene oplever herigennem genkendelighed og tryghed i deres hverdag.

Dagens opbygning sker med en vekslen mellem fri leg og samling. En sådan pulsering medfører, at børnene leger rigtig godt i den frie leg, og at de er motiverede og engagerede ved samlingerne. Eksempler på samlinger er sanglege, eventyr, måltider og dagens pædagogiske gøremål.

Ugerytmen opleves ved ugedagens gøremål samt ugedagens måltid. For mange børn er onsdag f.eks. ikke “onsdag” men “bage bolle-dag”, tirsdag er “maledag” fremfor bare “tirsdag”.